På udstilingen SPEAK UP! ser man små skilte hænge ved nogle af værkerne. De hænger ved de værker, hvor kunstneren har fået økonomisk støtte, hvilket kunstneren så er forpligtiget til at vise verden med fx et lille skilt. Hvorfor har kunstnerne gjort sig afhængige af økonomisk støtte og blåstemplinger? Hvorfor lade andre afgøre om ens budskab holder? Og hvordan præger økonomien det kunstneriske arbejde? Og hvor frit er det? Nogle kunstnere får støttet sine værker gennem offentlige midler og andre gennem salg via fx. gallerier. Uanset hvor man får sine midler fra må man forholde sig til sine tilskudsgivere eller gallerimænd/kvinder. Og hvordan påvirker det kunsten? Man kan vel for fanden godt lave kunst uden penge fra nogen? Tilbage til skilte. Forleden dag så jeg et skilt i Odense centrum, tæt på et sted hvor narkomaner og alkoholikere færdes. Et skilt var sat op på en pind hvorpå der ca. stod KLAMT STED Og det påvirkede mig meget…….Kunst eller ej, hvorfor ikke bare droppe statsstøtte, fonde og gallerier og sætte sit skilt op hvor man vil så kunsten er fri for økonomi og takkekort! Vivi Christensen billedkunstner
Hvis vi ser bort fra spørgsmålet om hvorvidt det kan lade sig gøre at lave kunst uden deciderede sponsorpenge, da må det nok konstateres at, idet pengenes princip er at komme andre steder fra (selv hvis de arves) og det vil være så godt som umuligt at unddrage sig udvexlingen af dem, så lader det sig dårligt gøre at lave kunst uden penge fra nogen.
Der kan være tilfælde hvor det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved de økonomiske betingelser et fag har, og hvor der i al tavshed råbes efter et nulpunkt, en ny begyndelse. Det kan anfægtes som utopi men ikke desto mindre kan formidlingen af tanken være grobund for tiltag som åbner for andre økonomiske betingelser og værdisæt for det at være at være kunstner idag.
Vivi Christensen