Med SPEAK UP! udstillingen ønsker vi også at skabe debat om nutidskunsten.
Hvordan forholder nutidskunsten sig til verden, hvor bevæger den sig
hen og på hvilke betingelser.
seneste kommentarer
 | mikkel on Om Erotomagika |
 | sanne kofod olsen on debat SPEAK UP! |
 | kaspar Bonnén on debat SPEAK UP! |
| sanne kofod olsen on debat SPEAK UP! |
| kaspar Bonnén on debat SPEAK UP! |
Det skal blive spændende at se hvad der kan komme af debat. Det kunne være sjovt hvis folk gad at diskutere det en hel masse.
I går aftes til introduktionen blev det nævnt at hvert enkelt debatindlæg skulle godkendes før det ville blive bragt her på siden — jeg er meget nysgerrig, hvad er det for ytringer man påtænker at sortere fra (og er der nogen måde hvorpå man vil kunne blive delagtiggjort i disse indlæg)?
Kære Thomas Kyhn
Det jeg sagde til åbningen omkring at indlæg skal godkendes inden de bliver bragt på siden, skulle forstås sådan er at spam og fuldstændig irrelevante indlæg ikke bringes. Det vi ligger op til er en debat om hvordan nutidskunsten forholder sig til verden, og på hvilke vilkår.
Vi håber på rigtig mange indlæg og er spændte på hvad folk skriver!
Tak fordi du kommenterede og jeg håber at ovenstående svarer på dit spørgsmål!
Hilsen Vivi Christensen kurator SPEAK UP!
Sanne Koefoed skriver på hjemmesiden til Speak Up!
i relation til maleriet:
“man føler noget måske ret ubestemmeligt ved at se på [et maleri]. Er det farven, der appelerer? Er det formen, der fremkalder en følelse? Ja, hvad ved jeg, og jeg er også temmelig ligeglad. Vi føler jo allesammen et eller andet hele tiden og for det meste er det en privatsag.”
Denne indstilling hos en kunsthistoriker og leder af en kunstuddannelse finder jeg ret ejendommelig. Det er trods alt en af kunstens helt afgørende pointer at få os til at føle noget, og gennem denne følelse erkende noget. Men mange nutidige kunstteoretikere vil gerne gøre kunst til ren tanke, selvom kunstteori fra Aristoteles til Baumgarten og at det meste nutidskunst er umulig at forstå uden at interessere sig for det irrationelle og følelsesmæssige. At en kunstteoretiker er ligeglad med den følelsesmæssige side ser jeg som en tendens til at videnskabeliggøre hele den humanistiske forskning. Hvad der ikke kan måles er irrationelt og dermed uden signifikans og interesse. At udelade dette af sit liv og af kunsten er dog en stor begrænsning af vores erfaringsområde. Og at nedkoge kunsten til ren talen og viden en meget reduktionistisk metode
“Som kunsthistoriker irriterer det mig, at kunst ikke må være et vidensfelt. Det er altid noget vi føler og oplever, men ikke noget vi ved noget om. Men man kan godt vide noget om kunst.” skriver Koefoed videre.
Men man kan også vide noget om alt muligt andet, og det er vel det kunstnere forsøger at formidle.
Generelt synes jeg heller ikke at folk går rundt og føler, man bliver dagligt bombarderet med et enormt antal af oplysninger både af følelsesmæssig karaktér, men også af informationer om sundhed, politik, madvarer og arbejdsrelaterede emner. De fleste er jo idag vidensarbejdere. At der så er følelsesrelateret TV på fra morgen til aften gør det ikke mindre relevant for kunstnere at interessere sig for følelser.
kommentar til kasper bonnens kommentar:
Jeg tror, at Kasper Bonnen har misforstået udsagnet, som ikke går på at jeg ikke bryder mig om maleri. Det gør jeg i høj grad! Artiklen debatterer en udbredt holdning til kunst som underholdning eller pynt og det er det jeg opponerer imod, fordi jeg tager kunsten alvorligt, som meget mere en det. Jeg betragter alle kunstnere som vidensarbejdere – også malere! Jeg synes der hersker en stor sensitivitet især blandt malere om at man ikke må kritiserer mediet. Det er ærgeligt for maleriet, fordi malerfeltet netop er et vidensfelt, som det er interessant at forske i, som Kasper Bonnen jo selv er en udemærket eksponent for, idet han i mange år har arbejdet med maleriet i det udvidede felt. Noget jeg personligt finder meget interessant både intellektuelt og følelsesmæssigt.
Jeg vil understrege igen, at artiklen ikke sigter på maleriet, men tværtimod en forfladigelse af kunstdebatten uden for kunstens rum i sig selv. Jeg synes, at det afspejler nogle fordomme om, hvad jeg muligvis måtte synes og mene om maleri. Og det er irriterende.
I kommentaren om i dette tilfælde maleriet, blev det taget som eksempel, ikke for at ‘disse’ det, men tværtimod for at fremhæve det som et medie, jeg personligt tager alvorligt. Derfor er jeg jo ekstra ked af denne misforståelse og fortryder, at jeg ikke tog skulpturen, videokunsten eller konceptkunsten som eksempel. Jeg er ikke ligeglad med det følelsesmæssige i den kunstneriske erkendelse eller erkendelsen af kunsten som beskuer, som jeg selvfølgelig selv har (jeg er ikke interesseret i kunst som ren tanke, som Bonnen tilsyneladen tror), men jeg er f.eks. ligeglad med, hvad smagsdommerne i tv lige synes om et eller andet. Og det er det, det sigter til. Ikke maleriet! I øvrigt må jeg her tilføje, at jeg har beskæftiget med med den såvel følelsesmæssige og intellektuelle erkendelse af kunst i mange år, idet det mit specialiserede felt er feministisk kunst, som i høj grad inddrager begge erkendelsesformer.
Så skulle det forhåbentligt stå klart. Så læs teksten igen uden forestillinger om, hvad jeg kan og ikke kan lide, tak!
Ja, det skal jeg nok.
Måske var udsagnet læst lidt tendentiøst af mig. Og jeg synes også, at der er mange fine ting i teksten. I øvrigt synes jeg det er fint at kritisere maleriet og anden kunst. Og jeg forstod det ikke som en afsværgelse af maleriet direkte. Men tak for svaret.
Fint nok! det var dog et udemærket indlæg, fordi det måske henledte opmærksomheden på unøjagtigheder i teksten. Det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg IKKE har noget imod følelser i kunst. Det er når kunsten uden for sig selv bliver underlagt alt for subjektive smagsdomme, at jeg synes der kan opstå et problem. For mig handler det om, at kunsten ikke bliver til ligegyldig pynt og at vi som kunstformidlere og kunstnere kan få lov til at bevare fagligheden.
Derfor har jeg lavet enkelte rettelser i teksten for at undgå yderligere misforståelser.